WCAG 2.1

Tilgængelighed i webdesign: Hvad får din organisation ud af det?

Overholder din hjemmeside WCAG 2.1 og 2.2? Få styr på webtilgængelighed og skab bedre brugeroplevelser.

Tilgængelighed i webdesign handler ikke kun om at overholde regler – det er en investering i en bedre brugeroplevelse, højere konverteringer og et stærkere brand. Ved at optimere farvevalg, kontraster og sikre korrekt kodning, så zoom og tastaturnavigation fungerer optimalt, gør du din hjemmeside mere tilgængelig og brugervenlig for alle besøgende.

Hvad får din organisation ud af at overholde WCAG 2.1 og 2.2?

At gøre din hjemmeside tilgængelig er ikke kun en juridisk forpligtelse – det er en konkurrencefordel. Her er nogle af de vigtigste fordele:

✅ Bedre brugeroplevelse for alle – Vi har alle oplevet midlertidige udfordringer, som at bruge en mobil i stærkt sollys. En tilgængelig hjemmeside hjælper alle. ✅ Flere potentielle kunder – En tilgængelig hjemmeside åbner op for flere brugere, inklusiv dem med syns- eller bevægelsesudfordringer. ✅ Forbedret SEO og Google-rangering – Google belønner tilgængelige hjemmesider med bedre placeringer i søgeresultaterne. ✅ Lavere risiko for juridiske udfordringer – Overholdelse af WCAG 2.1 og 2.2 sikrer, at du imødekommer fremtidige lovkrav. ✅ Øget konvertering og engagement – En brugervenlig hjemmeside gør det nemmere for besøgende at finde information og handle på den.

Hvem skal overholde WCAG 2.1 reglerne

Fra 2025 skal webshops og en række digitale tjenester i EU overholde krav til webtilgængelighed for nyudviklede systemer og have en plan for eksisterende løsninger. Det betyder, at virksomheder allerede nu bør tage tilgængelighed alvorligt. Hvis din virksomhed har under 10 ansatte og en årlig omsætning under 2 millioner euro, er du ikke juridisk forpligtet til at overholde reglerne. Men det kan stadig være en konkurrencefordel, da brugervenlighed og tilgængelighed kan gøre en forskel for, om kunder vælger jer frem for konkurrenter, der lever op til kravene.

Er din hjemmeside tilgængelig? Få en manuel test med konkrete forbedringsforslag

Er du i tvivl om, hvor godt din hjemmeside lever op til WCAG 2.1 og 2.2? Jeg tilbyder en manuel tilgængelighedstest, hvor jeg gennemgår din hjemmeside og identificerer lavthængende frugter – nemme ændringer, der kan gøre en stor forskel.

Hvordan fungerer testen?
  1. Du indsender din hjemmeside via formularen nedenfor.
  2. Jeg gennemgår din side og tester de vigtigste tilgængelighedskriterier.
  3. Du får en rapport med konkrete anbefalinger til forbedringer.

💡 Det er gratis og uforpligtende. Udfyld formularen, og få styr på din hjemmesides tilgængelighed i dag!

Tilgængeligheds formular
For eksempel: +45 24 86 40 74
Checkboxes

Farver og kontrast: Et af de vigtigste elementer i webtilgængelighed

En af de største faldgruber i webdesign er forkert farvevalg og manglende kontrast. Hvis tekst og knapper ikke har tilstrækkelig kontrast, kan det gøre det svært for brugere at læse og navigere.

WCAG-kontrastkrav:

  • A: Grundlæggende niveau – ikke tilstrækkeligt til at overholde lovgivningen.
  • AA: Standardniveauet, som de fleste virksomheder bør sigte efter.
  • AAA: Højeste niveau, men ofte svært at implementere uden at påvirke designet, der er få farve kombinationer der har høje nok til at bliver godkendt med AAA.

Farver bør ikke være det eneste middel til at formidle information. Eksempel fra virkeligheden: Hos Business Randers har jeg justeret farvevalget, så deres hjemmeside overholder WCAG 2.1-kravene. Selv små ændringer i farvekontrast kan gøre en stor forskel for både tilgængelighed og brugeroplevelse. Brug fx understregning på links, tydelige ikoner eller teksturer for at differentiere indhold.

Test farver og kontrast på din hjemmeside

Vil du selv tjekke, om din hjemmeside har god kontrast? Her er nogle værktøjer, du kan bruge:

Derudover har både Figma og Adobe Creative Suite værktøjer til at teste farvekontrast direkte i dine designfiler.

Tilgængelighed for billeder: Husk alternative tekster

Billeder spiller en vigtig rolle i digitalt design, men de kan være ubrugelige for brugere med sysnhandikap og skærmlæsere. Derfor bør du sikre:

  • Alt-tekster: Beskrivende alternative tekster, der gør det muligt for skærmlæsere at formidle billedindholdet til brugere med synshandicap. En ekstra fordel ved alt-tekster er, at hvis et billede ikke kan indlæses på hjemmesiden, vil alt-teksten blive vist i stedet. Det er måske ikke det mest æstetiske, men det sikrer, at alle forstår, hvad billedet repræsenterer.
  • Dekorative billeder: Skal markeres som tomme (alt=""), så de ignoreres af skærmlæsere.
  • Tekst i billeder: Undgå at placere vigtig tekst i billeder. Hvis det er nødvendigt, så inkluder teksten i en billedbeskrivelse (Alt-teksten).

WCAG 2.1 og 2.2 – hvad betyder det for dig?

WCAG 2.1 (2018)

  • Minimumskontrastforhold for tekst: 4,5:1 (almindelig tekst), 3:1 (stor tekst).
  • Krav til tastaturnavigation og fokusindikatorer.
  • Forbedringer til brugere med kognitive og læringsmæssige udfordringer.

WCAG 2.2 (2024)

  • Skærpede krav til fokusområder, herunder tydeligere visuel markering.
  • Flere retningslinjer for interaktive elementer, såsom knapper og links.
  • Forbedrede krav til ARIA-tags for at understøtte skærmlæsere bedre.

For en dybere gennemgang af WCAG 2.2, besøg W3C: w3.org/WCAG22

Konklusion: Tilgængelighed giver værdi på alle niveauer

At overholde WCAG 2.1 og 2.2 handler ikke kun om at undgå juridiske problemer – det er en strategisk fordel. En tilgængelig hjemmeside giver bedre brugeroplevelser, højere konverteringsrater og bedre synlighed i Google.

Vil du vide, hvor din hjemmeside står? Få en gratis manuel web tilgængelighedstest og modtag en rapport med konkrete forbedringsforslag.

Tilgængelighed i webdesign

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe din forretning? Udfyld formularen, så vender jeg tilbage. Sammen finder vi den bedste løsning til jeres behov.

Kontakt på cases og ydelser
Fx. +45 24 86 40 74
Checkboxes

Viden:

Få den nyeste viden om digital design i din indbakke!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil indeholde viden om digital design og UX- og UI-Design, samt nyheder.

Nyhedsbrevs tilmelding

Få den nyeste viden om digital design i din indbakke!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet vil indeholde viden om digital design og UX- og UI-Design, samt nyheder.

Nyhedsbrevs tilmelding